Dejlig linsesuppe til de kolde dage

En dejlig velsmagende, sund og nem suppe du kan lave er denne linsesuppe.
Udover at suppen smager godt er den billig og indeholder en masse protein, så hvis du ikke har råd til at købe kød så tit er den et genialt alternativ.
I det hele taget er tørrede bønner og linser meget proteinholdige.

Fremgangsmåden er at du varmer noget olie op i en gryde, hvor du hælder det hakkede løg i. Sammen med løget hælder du krydderierne, da det fremhæver deres smag at de også bliver svitset med.
Når løget er ‘klart’ sådan lidt gennemsigtigt, hælder du linserne i og steger lidt med, og derefter hælder du vand i så det dækker linserne pænt meget.
Så putter du suppeterningen i, og når det hele har kogt i en halv time, checker du lige suppens konsistens. Er den alt for tyk hvilket den højst sandsynligt er, så hælder du vand i til du synes konsistensen er passende, og så varmer du suppen op til kogepunkt igen.

Spis noget groft brød til, og du kan også eksperimentere med at putte nogen grøntsager i suppen – de skal ikke koge for længe med – bare et par minutter, ellers bliver de bare kedelige og udsplattede.

Til 2-3 personer
Ingredienser:
olivenolie til stegning
1 kop røde linser
1 hakket løg
1 suppeterning
1 tsk karry
1/4 tsk chili
1 L vand
Evt brød
Evt grøntsager

Dette indlæg blev udgivet i Mad og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *